C++ Udvikler
Dygtig C++ udvikler til videreudvikling af banebrydende og fremtidssikrede dataprocesseringssystemer
Bliv en del af en hurtigt voksende teknologivirksomhed med et vigtigt formål om at udvikle de bedste softwareprodukter til at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Vi sørger for, at politimyndigheder og efterretningstjenester altid har de bedste teknologiske løsninger, som giver dem optimale forudsætninger for at beskytte borgerne i byen, på gaden og i vores hjem.
Motiveres du af at arbejde med komplekse protokoller og høje datahastigheder, og er du nysgerrig på at analysere IP-netværkstrafik for at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen? Vi søger en dygtig og kvalitetsbevidst C++ udvikler til vores udviklingsteam, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel i verden.
Banebrydende softwareudvikling
Som en del af data processeringsteamet kommer du til at arbejde med at få en række datakilder ind i vores systemer. Det er vigtigt, at vores software kan skalere til store datamængder, udnytter hardwaren bedst muligt og er robust. Dit arbejde skal sikre at kundernes daglige arbejde er effektivt.
Du bliver en del af et dedikeret og erfaren team af udviklere, hvor fagligheden er høj og tonen uformel, hvor medarbejderne hjælper og udfordre hinanden.
Du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, og der vil være gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Dine ansvarsområder vil være:
- Nedbrydning af kunders behov til udviklingsopgaver og software designs
- Feature udvikling og test
- Forbedre skalering af features og produkter
- Fejlretning på baggrund af interne og eksterne tests
Lidt om dig
Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring med softwareudvikling. Afgørende er, at du trives med at arbejde med komplekse protokoller, høje datahastigheder og nyder at fordybe dig i dit arbejde indenfor domænet. I samarbejde med kunder udvikler du løsninger, og du er nysgerrig på at lære nye teknologier, som du åbent deler din viden om med resten af teamet.
Vi forventer, du har erfaring med:
- IP-protokoller og serialiseringsformater
- Design og implementering af skalerbar software
- Distribuerede systemer
- API design
- Udvikling i C++ og Python
- Wireshark
- Genanvendelige frameworks
Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med:
- Udviklingspipelines
- Linux
- Arkitektur
- Kafka
- Docker
- Data Plane Development Kit (DPDK)
- Netværksinterface-controller
- Protokolviden fx; SIP/RTP, FTP, SCTP, Camel
Bliv en del af XCI-teamet
Du bliver en del af vores kreative fællesskab af 80 eksperter, der tror på XCI’s hovedformål om at beskytte os alle mod kriminelle trusler. Vores kundeprojekter er aldrig mission impossible, men de har en personlig betydning - og er også en barndomsdrøm, der går i opfyldelse for de fleste af os.
Som en del af XCI-teamet skal du forvente at arbejde sammen med motiverede og glade kolleger i et dynamisk arbejdsmiljø. Den uformelle XCI-kultur har "frihed under ansvar" som internt motto, hvilket giver dig mulighed for fleksible arbejdstider og en god work/life balance. Vi prioriterer medarbejderudvikling meget højt og med vores "Empower Your Knowledge"-årshjul, er der altid fokus på din faglige og personlige udvikling.
Ansøgning
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Development Manager Lasse Bundgaard Hansen på mail lasse.bundgaard@xci.dk.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.
Grundet GDPR kan der kun ansøges via linket til opslaget.
Alle medarbejdere i XCI skal kunne opnå en sikkerhedsgodkendelse, hvorfor vi vil anmode dig om at fremvise en ren straffeattest i løbet af rekrutteringsprocessen.
- Department
- Development
- Locations
- Aalborg
C++ Udvikler
Dygtig C++ udvikler til videreudvikling af banebrydende og fremtidssikrede dataprocesseringssystemer
Loading application form